Butiksrenovering
Butiksrenovering i gågaden
Wagner
Butiksrenovering af Wagner
Vi udførte en gennemgribende renovering af denne ældre butiksejendom med stor respekt for bevarelse af alle detaljer.
Store jernsøjler rejses og nedstøbes i punkt-fundamenter for at sikre bygningen fremadrettet, og der sikres med rørstøtter overalt i stueplan, for at vi kan ombygge facaden trin for trin.
Vi laver niveaufri adgang af hensyn til kørestole, og stueplan pudses op.
Første sal afrenses fuldstændigt for puds og det bagvedliggende bindingsværk eftergås for fejl og mangler/råd. Alt bindingsværk pudses over igen, så det står som oprindeligt.
Husets oprindelige ejer var en formuende herre, og i den tid det blev bygget, boede man ikke i et bindingsværkshus med synligt værk, medmindre man havde råd til at få det pudset, dvs. fattige boede i synligt bindingsværk og de formuende i et, der er pudset.
Førstesals lejligheden renoveres ligesom taglejligheden, mens vi lægger nye gl. dansk vingetegl på tag og kviste.
Der er ingen parallelle flader på taget, og ydermere vrider den sig, så det kræver fagfolk af rette slags til at lægge tagstenene korrekt og binde dem for hver anden, så det er sikret fremover.
Murværket i kvistene ommures, og alle detaljer og udskæringer i træ reetableres som oprindeligt og males derefter med linoliefarve.
*****
Foto-Kino
Ombygning af den gamle Foto-Kino forretning i gågaden i Middelfart.
Baldakinen er fjernet, og en større renovering af facaden vil føre butikken tilbage til det originale udseende.
Vi trækker et helt nyt gesims fremspring i Hydraulisk mørtel og pudser facaden op helt fra bunden, og falsene i de tre døre bliver pudset 1/4 runde.
Butikslokalet bliver ombygget til 2 store lokaler ved hjælp af et par store oplagte ståldragere til at fordele lasten og give stabilitet i bygningen.
Der bliver åbnet op bagudtil, så der er gode adgangsveje for personale via Havnegade.
De store beboelseslejemål på 1. sal samt tagetagen vil blive renoveret på et senere tidspunkt og vil hovedsageligt bestå af gipsarbejde.